onsdag den 23. april 2008
A hva'?
"Kør du hjem og pris først pe ta m g folkene er kommet udenfor jeg skal lige revitaf de vil" - sms fra svigermor på 54. Der må være en 5. gruppe af mobiltelefonbrugere, som hun tilhører: Gruppen er kendetegnet af, at de har fået en mobil af deres søn. Telefonen bliver næsten udelukkende brugt til opkald. De sms'er de modtager er oftst "kædebreve" sendt af familiens yngre medlemmer... og de sms'er de selv skriver og sender er ... uforståelige ved første gennemlæsning. ;o)
Mobil med mere...
Så er jeg så småt gået i gang med at iagttage mine omgivelsers brug af mobiltelefonen.
I dag spillede jeg fodbold med en 5. klasse. Jusef var udnævnt til dommer (for han havde en fløjte) ; mobilen blev brugt til at holde styr på tiden - så vi spillede nøjagtig 2x30 minutter ... Senere så jeg mobilen brugt som lommeregner i 9 klasse ... Og i sløjd (GGG) leverede Alexanders mobil lidt musik til arbejdet. Men ingen sms'er eller opkald er set i dag på skolen...
I dag spillede jeg fodbold med en 5. klasse. Jusef var udnævnt til dommer (for han havde en fløjte) ; mobilen blev brugt til at holde styr på tiden - så vi spillede nøjagtig 2x30 minutter ... Senere så jeg mobilen brugt som lommeregner i 9 klasse ... Og i sløjd (GGG) leverede Alexanders mobil lidt musik til arbejdet. Men ingen sms'er eller opkald er set i dag på skolen...
mandag den 21. april 2008
Mobile enheder - Mobile Unge
Introduktion (s. 5- 7):
”Mobile medier - Mobile Unge” er en formidlingsrapport udarbejdet på baggrund af en undersøgelse af 15-24årige danskeres mobiltelefonbrug. I rapporten er fokus på betydningen af forholdet mellem medier og mobilitet.
”Foreløbige fund” (artikel af Christian Ø. Madsen) (s. 8-14)
I sin artikel fremlægger Christian Ø. Madsen en række generelle tendenser omkring medievaner. Overskrifterne for disse tendenser er:
· Mobiltelefoner anvendes primært til samtale og sms.
· Nye produkter og tjenester anvendes primært ved anskaffelsen.
· De tillægstjenester, mobitelefonen tilbyder, fås ofte bedre, billigere eller enklere til andre medier.
· De to væsentligste fordele ved mobiltelefonen er ifølge respondenterne, at den skaber en gensidig tilgængelighed, og at man kan skrive og modtage sms’er med den.
· Jo tættere relationer man har med modtageren, eller jo vigtigere et budskab er, jo rigere et foretrækker man at have i kommunikationssituationen.
Derefter kommenterer Christian Ø. Madsen på målgruppens brug af computermedierede kommunikationsformer: Email og IRC.
Efter at have gennemgået forskellige aldersgrupper og køns brug de forskellige kommunikationsmedier kommer han med et bud på, hvorfor der er forskelle. Christian Ø. Madsen hævder, at mediebruget er vanepræget, man anvender det medie, man er vokset op med, og man forbinder primært et medie med de egenskaber, det havde, da man selv begyndte at bruge det.
”Fire forskellige brugertyper”
I denne artikel (s. 14-18) præsenteres fire brugertyper: ”Den unge mobile freak”, ”Den gennemsnitlige yngre bruger”, ”Den praktisk anlagte ældre bruger” og ”Tekno-brugeren / entusiasten”.
Den unge mobile freak:
Det er en lille del af undersøgelsens respondenter som tilhører denne gruppe. Til gengæld er brugere fra denne gruppe nogle af pionererne, når det kommer til at tage nye produkter til sig.
- ofte en ung pige
- forbrug: over 1000 kr om måneden
- forældrene betaler telefonregningen eller dele af den.
- Sover med mobilen
- Sender flere 100 sms’er om dagen.
- Har stort socialt netværk og bevidsthed omkring hierarkiet i dette.
Den gennemsnitlige, yngre bruger:
Den største gruppe. Rummer både piger og drenge, typisk mellem 15 og 19 år.
- Ser mobiltelefonen som et selvstændigt medie
- Sms, opkald, vækkeur og kalender, telefonbog og lidt spil.
- Benytter sig af mange andre medier.
- Hjemme bruges MSN først og fremmest, dernæst forældrenes fastnettelefon eller egen mobiltelefon.
- Bevidst om prisen.
- Drenge: 20 sms’er om dagen, piger: 30-40 sms’er dagligt.
Den praktisk anlagte ældre bruger:
Denne gruppe rummer både mænd og kvinder i alderen 23-24 år. Adskiller sig fra den gennemsnitlige, yngre bruger ved at kunne huske tiden før mobiltelefonen, det foretrukne medie er computeren.
- findes på tværs af uddannelser.
- Faste vaner og rutiner samt erfaring med elektroniske medier.
- Korte opkald på mobiltelefon og ca. 5 sms’er dagligt.
- Sprogligt og grammatisk korrekte sms’er.
- Kvinden foretrækker samtaler via fastnet frem for korte sms-beskeder.
Tekno-brugeren / entusiasten:
Typisk en lidt ældre bruger og af hankøn (eller med rige forældre).
- stor viden om og interesse for modeller, operatører og tjenester på markedet.
- Mere interesseret i interaktionen med de elektroniske medier end i det sociale.
- Foretrækker vennerne face-to-face, eller bruger chat, med mikrofon og webcam.
- Ser ikke meget fjernsyn – men i stedet film downloaded fra nettet.
”Mobile medier - Mobile Unge” er en formidlingsrapport udarbejdet på baggrund af en undersøgelse af 15-24årige danskeres mobiltelefonbrug. I rapporten er fokus på betydningen af forholdet mellem medier og mobilitet.
”Foreløbige fund” (artikel af Christian Ø. Madsen) (s. 8-14)
I sin artikel fremlægger Christian Ø. Madsen en række generelle tendenser omkring medievaner. Overskrifterne for disse tendenser er:
· Mobiltelefoner anvendes primært til samtale og sms.
· Nye produkter og tjenester anvendes primært ved anskaffelsen.
· De tillægstjenester, mobitelefonen tilbyder, fås ofte bedre, billigere eller enklere til andre medier.
· De to væsentligste fordele ved mobiltelefonen er ifølge respondenterne, at den skaber en gensidig tilgængelighed, og at man kan skrive og modtage sms’er med den.
· Jo tættere relationer man har med modtageren, eller jo vigtigere et budskab er, jo rigere et foretrækker man at have i kommunikationssituationen.
Derefter kommenterer Christian Ø. Madsen på målgruppens brug af computermedierede kommunikationsformer: Email og IRC.
Efter at have gennemgået forskellige aldersgrupper og køns brug de forskellige kommunikationsmedier kommer han med et bud på, hvorfor der er forskelle. Christian Ø. Madsen hævder, at mediebruget er vanepræget, man anvender det medie, man er vokset op med, og man forbinder primært et medie med de egenskaber, det havde, da man selv begyndte at bruge det.
”Fire forskellige brugertyper”
I denne artikel (s. 14-18) præsenteres fire brugertyper: ”Den unge mobile freak”, ”Den gennemsnitlige yngre bruger”, ”Den praktisk anlagte ældre bruger” og ”Tekno-brugeren / entusiasten”.
Den unge mobile freak:
Det er en lille del af undersøgelsens respondenter som tilhører denne gruppe. Til gengæld er brugere fra denne gruppe nogle af pionererne, når det kommer til at tage nye produkter til sig.
- ofte en ung pige
- forbrug: over 1000 kr om måneden
- forældrene betaler telefonregningen eller dele af den.
- Sover med mobilen
- Sender flere 100 sms’er om dagen.
- Har stort socialt netværk og bevidsthed omkring hierarkiet i dette.
Den gennemsnitlige, yngre bruger:
Den største gruppe. Rummer både piger og drenge, typisk mellem 15 og 19 år.
- Ser mobiltelefonen som et selvstændigt medie
- Sms, opkald, vækkeur og kalender, telefonbog og lidt spil.
- Benytter sig af mange andre medier.
- Hjemme bruges MSN først og fremmest, dernæst forældrenes fastnettelefon eller egen mobiltelefon.
- Bevidst om prisen.
- Drenge: 20 sms’er om dagen, piger: 30-40 sms’er dagligt.
Den praktisk anlagte ældre bruger:
Denne gruppe rummer både mænd og kvinder i alderen 23-24 år. Adskiller sig fra den gennemsnitlige, yngre bruger ved at kunne huske tiden før mobiltelefonen, det foretrukne medie er computeren.
- findes på tværs af uddannelser.
- Faste vaner og rutiner samt erfaring med elektroniske medier.
- Korte opkald på mobiltelefon og ca. 5 sms’er dagligt.
- Sprogligt og grammatisk korrekte sms’er.
- Kvinden foretrækker samtaler via fastnet frem for korte sms-beskeder.
Tekno-brugeren / entusiasten:
Typisk en lidt ældre bruger og af hankøn (eller med rige forældre).
- stor viden om og interesse for modeller, operatører og tjenester på markedet.
- Mere interesseret i interaktionen med de elektroniske medier end i det sociale.
- Foretrækker vennerne face-to-face, eller bruger chat, med mikrofon og webcam.
- Ser ikke meget fjernsyn – men i stedet film downloaded fra nettet.
Simultane dialoger
Resume af artiklen ”Simultane dialoger” af Carsten Jensen fra DPU
I sin artikel tager Carsten Jensen fat i mobiltelefonen og dens brug blandt danske unge. Carsten Jensen påpeger at en af de store generationsforskelle er måden, hvorpå vi indgår i sociale fællesskaber.
Med mobiltelefonen som redskab er de unge i stand til at deltage i flere sociale fællesskaber på en gang – noget som udefra set, kan opfattes som ”zappen” er i virkeligheden oftest et eksempel på de unges koncentrationsevne, overblik og omstillingsevne, når de deltager i samtidige dialogforløb. Socialt samvær er altså ikke længere afhængigt af, at vi er til stede i samme rum. De unge som mestrer brugen af de nye kommunikationsmedier er i stand til at føre simultane dialoger: dialoger som strækker sig …på kryds og tværs af fysisk og tidsmæssig adskillelse.[1]
Carsten afslutter sin artikel med at påpege nødvendigheden af, at man i uddannelsessystemet tager udfordringen op, og finder metoder til at inddrage de nye kommunikationsmedier.
[1] Simultane dialoger side 2
I sin artikel tager Carsten Jensen fat i mobiltelefonen og dens brug blandt danske unge. Carsten Jensen påpeger at en af de store generationsforskelle er måden, hvorpå vi indgår i sociale fællesskaber.
Med mobiltelefonen som redskab er de unge i stand til at deltage i flere sociale fællesskaber på en gang – noget som udefra set, kan opfattes som ”zappen” er i virkeligheden oftest et eksempel på de unges koncentrationsevne, overblik og omstillingsevne, når de deltager i samtidige dialogforløb. Socialt samvær er altså ikke længere afhængigt af, at vi er til stede i samme rum. De unge som mestrer brugen af de nye kommunikationsmedier er i stand til at føre simultane dialoger: dialoger som strækker sig …på kryds og tværs af fysisk og tidsmæssig adskillelse.[1]
Carsten afslutter sin artikel med at påpege nødvendigheden af, at man i uddannelsessystemet tager udfordringen op, og finder metoder til at inddrage de nye kommunikationsmedier.
[1] Simultane dialoger side 2
fredag den 18. april 2008
Emma Gad om telefonering
Resume:
Emma Gad: "Takt og Tone. Hvordan vi omaas."
Uddraget fra Emma Gads bog: ”Takt og Tone. Hvordan vi omgaas” har titlen ”Telefonering”. Her kan man læse om, hvordan man bør forholde sig til brugen af en telefon, som på tekstens tilblivelsestid var en nyere opfindelse.
Emma Gad lægger vægt på to ting i teksten: telefonhøflighed og hensynet til de mennesker som er tilstede, imens man benytter sin telefon.
For at vise hensyn og respekt for andre, bør man ifølge teksten under måltider, vigtige samtaler og lignende ”trække stikket ud”, så man ikke bliver afbrudt af telefonen.
Telefonhøfligheden indebærer at man har omtanke for, at man i telefonsamtaler alene kan forlade sig på det sagte og dermed ikke kan se samtalepartnerens eventuelt formildende kropssprog.
Derudover giver Emma Gad nogle konkrete forslag til, hvordan telefonopkald indledes og afsluttes, hvordan langtrukne samtaler kan få en ende og hvordan telefonbeskeder bør modtages.
Emma Gad: "Takt og Tone. Hvordan vi omaas."
Uddraget fra Emma Gads bog: ”Takt og Tone. Hvordan vi omgaas” har titlen ”Telefonering”. Her kan man læse om, hvordan man bør forholde sig til brugen af en telefon, som på tekstens tilblivelsestid var en nyere opfindelse.
Emma Gad lægger vægt på to ting i teksten: telefonhøflighed og hensynet til de mennesker som er tilstede, imens man benytter sin telefon.
For at vise hensyn og respekt for andre, bør man ifølge teksten under måltider, vigtige samtaler og lignende ”trække stikket ud”, så man ikke bliver afbrudt af telefonen.
Telefonhøfligheden indebærer at man har omtanke for, at man i telefonsamtaler alene kan forlade sig på det sagte og dermed ikke kan se samtalepartnerens eventuelt formildende kropssprog.
Derudover giver Emma Gad nogle konkrete forslag til, hvordan telefonopkald indledes og afsluttes, hvordan langtrukne samtaler kan få en ende og hvordan telefonbeskeder bør modtages.
Om bloggen
Her kan du følge mit arbejde med emnet: "Traditioner i forandring" som en del af DKK undervisningen på 2. semester. Emnet vil blive taget nysgerrrigt under behandling udfra først mobiltelefonen som eksempel og derefter internettet.
- Et undervisningsforløb jeg ser frem til ... vi er blevet sat i udsigte at vi nok ændrer holdning til et eller andet - muligheden for at vokse er altså tilstede - Yeah!
- Et undervisningsforløb jeg ser frem til ... vi er blevet sat i udsigte at vi nok ændrer holdning til et eller andet - muligheden for at vokse er altså tilstede - Yeah!
Abonner på:
Opslag (Atom)
