fredag den 18. april 2008

Emma Gad om telefonering

Resume:
Emma Gad: "Takt og Tone. Hvordan vi omaas."

Uddraget fra Emma Gads bog: ”Takt og Tone. Hvordan vi omgaas” har titlen ”Telefonering”. Her kan man læse om, hvordan man bør forholde sig til brugen af en telefon, som på tekstens tilblivelsestid var en nyere opfindelse.
Emma Gad lægger vægt på to ting i teksten: telefonhøflighed og hensynet til de mennesker som er tilstede, imens man benytter sin telefon.
For at vise hensyn og respekt for andre, bør man ifølge teksten under måltider, vigtige samtaler og lignende ”trække stikket ud”, så man ikke bliver afbrudt af telefonen.
Telefonhøfligheden indebærer at man har omtanke for, at man i telefonsamtaler alene kan forlade sig på det sagte og dermed ikke kan se samtalepartnerens eventuelt formildende kropssprog.
Derudover giver Emma Gad nogle konkrete forslag til, hvordan telefonopkald indledes og afsluttes, hvordan langtrukne samtaler kan få en ende og hvordan telefonbeskeder bør modtages.

Ingen kommentarer: